The dark is taking over //Sam//

T: Kl. 20
S: bandegården
O: Mørke, ingen mennesker, tomt og ensomt
V: Koldt luft
P: http://www.a2zpictures.com/wp-content/uploads/2012/03/Nicole-anderson-pink-dress-wallpapers.jpg


Clair lå halv sovende på en kold bænk på banegården med en tom flaske øl, hun var ekstrem beruset efter en fest med nogen fra byen hun ikke rigtig kendte.
Hendes hår var pjusket og hendes trøje var gået i stykker i siden efter et slagsmål hun havde stået midt i da hun var på vej ud fra festen.
Hun havde lukket øjne og sank dybt ind i hendes tanker, og lukkede alt det uden om hende ude. Hun havde ligget der godt en to timers tid og var stiv frossen, hun kunne mærke det i starten, men efter hun havde ligget der et godt stykke tid kunne hun ikke mærke noget som helst, hun kunne faktisk ikke bevæge hendes ben, det var også derfor hun havde lagt sig ned, hun var ved at falde sammen vær gang hun gik.

Banegården oset svag af alkohol, var der noget nyt i det?
Duften hang tungt i aften luften og den gik lige i næsen hvis man altså tog sig tid til og opdag den, sådan havde det altid været med det her sted alkohol, stoffer og andre rusmilder som mennesker nu en gang indtog her og der.
En mørke skikkelse gik hen over det store sten gulv som banegården nu havde, han gik stille og uden lyd selv om et hvert normalt menneske ville lave nok lyd til og blive hørt men sådan var det ikke for ham her. Nej han kunne være ligeså stille som vinden selv og det var han os her i øjeblikket, manden havde et sort jakkesæt på mens huden var bleg som sne og øjne havde en lyseblå farve.
Det var nemt og sige at han ikke var menneske med den øjnefarve og hans måde og gå på, men igen man kunne jo ikke være sikker. Hvad manden lavet her var endnu ikke til og sige men han var nok på vej ud i byen for natten var jo stadig ung og man skulle jo leve lidt ind i mellem, mandens navn var Sam og han var ikke et menneske for han havde ikke de samme små trak som et menneske ville have. Nej han ville nok være en gud overfor de mennesker som så ham og det kunne man vil os sige at han var for han var udødelig..

Clair var fladet helt i søvn og lå med halv åben mund, mens den tommeflaske langsomt gled ud af hendes glatte hænder. Det gav genlyd i hele banegården, og Clair vågnede med et sæt da hun havde hørt lyden tæt på hendes øre. Hun støttede hovedet på sin hånd og kiggede så ned af den bænk hun lå på, og så den tommeflaske var smadret i bitte små tusind stykker, hun sukkede og rystede på hovedet af sig selv og lagde sig så på ryggen og kiggede op i loftet, hun kunne stadig ikke føle hendes ben, og kunne ikke støtte på dem vis hun skulle op og stå.
Hun satte sig op og lagde hovedet i hænderne, "Clair, dit store fjols" hun tog hovedet op af hænderne og kiggede rundt, men hun fik ikke øje på det hele da hendes syn var lidt sløret efter alt det alkohol. Hun tog bene op under sig og støttede hovedet på knæet og lukkede langsomt øjne som om intet var hent.

Duften af alkohol tog så småt til og Sam lavede en kort sur grimasse over duften, han var ikke ligefrem fan af alkohol for det gave en bitter smag hos mennesker og derfor ungik han tit mennesker med alkohol i blodet og der var os den samme regel for narkomaner og andre lav personer i samfundet. En kvinde kom frem i hans syn og han kiggede hen mod hende, duften af alkohol var kommet fra hende og han rystede kort på hoved. Han var ikke helt i det store humør hvor han kunne snakke med fulde mennesker så han lod bare blikket være lidt i jorden mens han hold sig til et menneske tempo når det kom til hans fart..

Clair tog hovedet op da hun kunne se ud af øjen krogen at nået bevægede sig hen mod hende, hun fik øje på en fyr i jakkesæt med hovedet vendt ned mod jorden på vej hen mod hende.
Hendes øjne bevægede sig op og ned da hun kiggede på ham, mens hendes syn var stadig ret sløret og svigtede hende da hun allermest havde brug for det.
Hun hostede lavt da hun havde fået noget i munden og fik øje på sit blodsukker ur, tallet var helt normalt, selvom hun havde drukket og ligget der og frosset i to timer, hun begyndte at kunne mærke kulden som om en lige havde givet hende den største vasker, hendes hænder rystede og det samme gjord hendes ben, det kunne tydeligt ses også selv om ens syn var sløret.